I denne blog fokuserer jeg på et hudområde, mange af os forsømmer men som – ligesom resten af ansigtet – har fantastisk gavn af C-vitamin: Vores øjenomgivelser.

Huden omkring øjnene har lige så meget brug for fugt og pleje som resten af ansigtet. Men fordi huden her er meget tyndere og mere følsom, er der ikke al hudpleje, der kan anvendes helt oppe ved øjnene.

MEN

Exuviance har udviklet en hudplejebehandling specifikt til øjenomgivelserne kaldet ‘Skinsational Eyes’. Denne behandling er specifikt formuleret til at udnytte fordelene ved C-vitamin til et fornyet og ungdommeligt øjenområde.

I behandlingen anvendes en peeling med 10% ren C-vitamin. Det hjælper med at lysne og udjævne hudtonen, mindsker synligheden af mørke rande og giver øjnene et forfrisket og fornyet udseende.

Denne behandling kan købes som et kurforløb eller kombineres med din almindelige Exuviance behandling. Se mere her

I behandlingen indgår en fantastisk sheet maske til øjnene ‘Intensive Eye Treatment Mask’, der indeholder laktobionisk syre samt vitamin A, C og E der giver intens fugt og masser af glød til øjenområdet. Denne maske kan du også købe til hjemmebrug.

Daglig pleje
Desuden er den daglige pleje med en god øjencreme meget vigtig for at opretholde tilstrækkelig med fugt, mindske tørhed, reducere forekomsten af fine linjer og holde huden glat og smidig.

Vores øjenomgivelser udsættes tilmed dagligt for UV-stråler, forurening og skadelige stoffer som kan skade hudcellerne og fremskynde aldringsprocessen. Det er derfor afgørende at anvende en øjencreme, der indeholder og antioxidanter for at beskytte imod denne påvirkning.

Hjælp mod mørke rande
Selv bruger jeg ‘Brightening Bionic Eye Creme Plus’. Denne geniale øjencreme indeholder bl.a. C-vitamin samt en peptidblanding og gærekstrakter, der får blodkarrene under øjnene til at trække sig sammen, så hævelser mindskes, og det blålige skær formindskes, hvilket får øjenområdet til at se friskere ud. Så mine øjenomgivelser får alle de gavnlige virkninger fra C-vitamin OG mine mørke rande reduceres.

Min sommer-opfordring til dig er derfor: Kom i gang med at indkorporere C-vitamin i din hudpleje – også omkring øjnene – og oplev en friskere, glattere og mere enstartet hud.

Med denne sidste blog om C-vitamin vil jeg ønske dig som læser en god sommer.

Jeg vender tilbage med en ny blog i august.

Venlig hilsen

Eileen Becker
Becker Beauty