I denne blog vil jeg kigge nærmere på A-vitamin, og hvorfor den er en magisk ingrediens for din hud – især her efter sommeren.
A-vitamin findes som ingrediens i mange hudplejeprodukter og virker som en kraftfuld cellekommunikator i vores hud med mange fordele.
Disse fordele kan opsummeres til følgende fem:
1. Den lysner mørke pletter, udjævner ujævn pigmentering og reparerer huden efter solskader.
2. Ved regelmæssig brug reducerer den synligheden af porer og ar og giver et mere glat og ensartet udseende.
3. Den er effektiv i behandlingen af acne. Den hjælper med at forhindre tilstopning af porer og reducerer inflammation, hvilket giver en klarere, renere hud.
4. Den forbedrer hudens cellefornyelse, hvilket giver en mere strålende og sund glød til huden.
5. Sidst men ikke mindst: Den mindsker synligheden af linjer og rynker. Ved at øge cellefornyelsen og stimulere kollagenproduktionen giver den et glattere udseende og reducerer således tegn på ældning.
Der er derfor al god grund til at indkorporere A-vitamin som en naturlig del af din hudplejerutine.
A-vitamin findes under mange navne: ‘Retinal’, ‘retinol’, ‘retinyl palmitat’ bare for at nævne nogle. Men hvilken variant skal man så vælge? Og i hvilket slags produkt?
Dette kommer min næste blog til at handle om.
Så læs med i næste uge og bliv klogere
Venlig hilsen
Eileen Becker
Becker Beauty
www.beckerbeauty.dk